Gammel Skagen

Stærke oplevelsesprofiler med international attraktionskraft

Photo: Daniel Brandt Andersen

Projektet vil styrke udviklingen af større bæredygtighed i Destination Nords turisme gennem målrettet udvikling af individuelle oplevelsesprofiler for Brønderslev, Frederikshavn, Læsø og Aalborg.

I sommeren 2020 oplevede turismebranchen et kraftigt fald i internationale overnatninger. I 2021 kom nogle af de internationale turister tilbage men slet ikke nok, hvorfor det er vigtigt at vi skruer op for den internationale markedsføring af unikke produkter og oplevelser.

Samtidig vinder grønne og bæredygtige løsninger mere og mere frem som rejsemotiv. Ifølge VisitDenmarks analyser af turisme og bæredygtighed fra 2021 for både Danmark og nærmarkederne, er efterspørgslen på større bæredygtighed i vækst i turismen.

Med dette projekt, vil indsatsen for at tiltrække de internationale turister bygges omkring skarpe bæredygtige oplevelsesprofiler, som udvikles med afsæt i at styrke bæredygtigheden klimamæssigt, socialt og økonomisk.

Oplevelsesprofilerne

Hver oplevelsesprofil vil rumme profilering af destinationens produkter og oplevelsestilbud:

  • (Et udvalgt område i) Brønderslev Kommune: Etablering af en turistmæssig profil omkring bæredygtige oplevelser i Brønderslev Kommune, som er lokalt forankret og som øger antallet af danske endags- og overnattende ferieturister i Brønderslev.
  • Frederikshavn by: En klar profil for Frederikshavn by sammen med oplevelsestilbud til internationale turister.
  • Læsø: En klar plan for turismeudvikling og bæredygtighed som understøtter øen i at blive optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
  • Aalborg by: En langt stærkere ferieturismeprofil for Aalborg – både sommer og vinter – som styrker byens samlede brand som turismedestination.

Projektet har 4 strategiske fokusområder:

  • Grøn og bæredygtig turisme: Her er der fokus på at udvikle og markedsføre bæredygtige oplevelsesprofiler for de udvalgte destinationer. Projektets workshops og aktiviteter vil bidrage til fokusområdet ved at oplevelsesprofilerne skal tænkes bæredygtigt.
  • Strategisk sammenhæng og tværgående samarbejder: Samarbejdet på tværs af kommuner, destinationsselskab og nationale turismeudviklingsorganisationer, hvor der etableres et endnu stærkere samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme og Visit Denmark.
  • Stedbunden, lokal oplevelsesudvikling: Kernen i projektet er at udvikle stærke bæredygtige oplevelsesprofiler som tager afsæt i lokale styrker, ressourcer og stedbundne potentialer.
  • International markedsføring: Oplevelsesprofilerne vil danne et stærkt afsæt for det planlagte omkring markedsførings- og kampagnestrategi. I tæt samarbejde med VisitDanmark, vil oplevelsesprofilerne markedsføres med henblik på at stimulere tiltrækning af internationale gæster fra vores nærmarkeder.

Projektets udbytte for dig som aktør

Som en del af udviklingen af de 4 oplevelsesprofiler skal der afholdes workshops for relevante turismeaktører, med fokus på bæredygtighed og udvikling af turismeprodukter, aktiviteter og events, som vil danne fundament for oplevelsesprofilerne.

Arbejdet med oplevelsesprofilerne vil samtidig styrke bæredygtigheden ved at inspirere virksomhederne til at implementere grønne løsninger, forlænge sæsonen og samtidig sprede turismen til steder med uudnyttet turismekapacitet.

Med udgangspunkt heri, udarbejdes en samlet markedsføringsstrategi, og der gennemføres tre markedsføringskampagner rettet imod Tyskland, Norge og Sverige.

De ønskede effekter er at opnå:

  • Større bæredygtighed i Destination Nord – målt på både klimamæssige, sociale og økonomiske parametre.
  • Flere storbyturister og kyst – og naturturister i destinationen.
  • Forøgelse af den samlede turismeomsætning i destinationen.

Samarbejdspartnere

Projektet ledes af Destination Nord. Foruden Dansk Kyst- og Naturturisme og VisitDenmark består partnerkredset af Brønderslev, Frederikshavn, Læsø og Aalborg Kommune.

Tidsperiode

Projektet løber frem til 30. juni 2024

Bevillingsgiver

Projektet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmedbestyrelse.

Præsentationer af oplevelsesprofilerne 

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Rebekka Schlippe
Kontaktperson

Head of Marketing & Development

rs@destination-nord.dk