©  Photo:

Aavangs Fiskehus

Frisk fisk gennem generationer

Aavangs Fiskehus er Skagens ældste fiskehandel beliggende i de historiske røde fiskepakhuse midt på Skagen Havn. Butikken har ligget her i mere end 50 år, men der har været fiskerelaterede aktiviteter her altid. 

Her lyder mottoet "Fisk skal være frisk - og det skal være tilgængeligt for alle". Aavangs Fiskehus garanterer frisk fisk, autentiske fiskeoplevelser og god service.

De friske fisk fra Aavangs Fiskehus bliver primært fanget i Nordsøen, og landet på auktionerne i Skagen og til dels i Hanstholm. Her bliver fisken opkøbt af Aavangs Fiskehus, som derefter skærer fisken og gør den klar til salg. 

Aavangs Fiskehus er også berømt vidt om for deres utrolige lækre fiskebuffet som leveres ud af huset hele året rundt, ligesom der i sommerperioden serveres mad og drikke på kajen.