Find materialer til gode og trygge mødeoplevelser
Godt begyndt er halvt fuldendt. Aalborg Convention Bureau har samlet materiale til download, som du kan benytte for at sikre dig og dine deltagere en sikker, tryg og sund mødeoplevelse i Nordjylland.
Aalborg Convention Bureau står helt gratis til rådighed som møde- og konferencearrangør, når du skal vælge det perfekte sted til mindeværdige møder og konferencer i det nordjyske.
Gør brug af vores mere end 30 års erfaring forbundet med at planlægge og håndtere nationale og internationale møder og konferencer. Vi rådgiver dig om alt forbundet med at udpege de mest velegnede møde- og konferencesteder, der lever op til dine specifikke ønsker og behov.
Få hjælp til at finde de små og hyggelige steder med plads til ro og nærvær i inspirerende omgivelser. Eller lad os sammen tænke stort og planlægge et arrangement i imponerende arkitektoniske venues i international kaliber med plads til mange og meget. Fælles er for de anbefalede steder, at de leverer kvalitet, ordentlighed og tryghed, så du er sikker på, at rammerne er i orden, og du kan skabe en vellykket helhedsoplevelse for deltagerne.
Photo:Sascha
Photo:@diana_aud
Helle Gehrt Winther, Project Manager
Når du vælger at holde dit møde eller din konference i Nordjylland, vil vi også gerne være behjælpelige med at give deltagerne en helt særlig oplevelse med hjem. Vi kan pege på stærke, spændende, inspirerende og anerkendte ressourcer fra universitetet, hospitalet, virksomheder med videre, som kan berige deltagerne med indsigt og viden. Desuden kan vi anbefale at kombinere møder og konferencer med unikke attraktioner og aktiviteter. Brug standene, vandet, skovene og de charmerende byer i Nordjylland med masser af historik og seværdigheder til at skabe sociale og kulturelle oplevelser, som deltagerne aldrig vil glemme.
Photo:Kjetil Løite
Vi rådgiver dig også om alt fra hotelreservationer, restauranter, underholdning, sociale arrangementer, pauseaktiviteter, udflugter og meget mere. Det er vigtigt for os, at du føler dig taget i hånden, så du kan koncentrere dig om at træffe gode og velovervejede valg, uden at du skal bekymre dig om noget.