Læsø Strand
Conference day 2024

Partnerskab 2025

Photo:Frame & Work&Claus Søndberg
Vores partnerskabsprogram 2025 er lige landet, og du kan bl.a. glæde dig til læring og inspiration, netværk og masser af markedsføringsmuligheder.

I vores del af Danmark er turismen en vigtig del af fundamentet for bæredygtige lokalsamfund og stærke lokale fællesskaber. Men også for, at vi passer godt på det, vi har. På naturen, på vores samfund og på vores lokale særpræg, som netop er årsagerne til, at mange vælger at besøge vores område. Og et godt sted at bo og leve bygger på et stærkt fundament. På den måde er turismen et økosystem, hvor vi alle er gensidigt afhængige af hinanden. 

I Destination NORD bygger vi med partnerskabsprogrammet 2025 videre på det grundlag for samarbejde, som vores eksisterende partnergruppe og dygtige medarbejdere har skabt. 

Med bæredygtige og prisvindende kampagnekoncepter har vi skabt opmærksomhed på danske og internationale markeder. Vores medieplatforme som sociale medier og nyhedsbreve har fået tusindvis af aktive følgere, og vores store content-motor skaber dagligt værdifuld branding af vores område. Vi har løftet lokale events til nye højder, inspireret tusindvis af gæster til nye oplevelser og genbesøg og gjort virksomhederne klogere, stærkere og bedre gearet til fremtiden. 

Ingen kan udvikle et helt samfund helt alene. Men turismen kan gøre en forskel – og du kan gøre en forskel for at styrke turismen i din del af Danmark. Tak for dit partnerskab.

Birgitte Bak Aastradsen
Kontaktperson vedrørende partnerskab

PR & Partner Relations Manager

bba@destination-nord.dk

Hør fra vores nuværende partnere

Susanne Solskov, Aalborg Zoo

Rikke Gandrup, Color Hotel Skagen 

Janne Tornvig Bak, Voergaard Slot

Maria Groes Eldh, Nordjyllands Kystmuseum

Lars Enevoldsen, Nordjyske Museer